FOR VIRKSOMHEDER

Teambuilding og Events

Dage i naturen, med bål og kogekunst, er autentiske dage, der leverer højt på lugt, smag og taktile stimuli. Dage der tiltaler dem, der har en fornyet appetit på og påskønnelse af naturen. Det er dage der bringer jer sammen, fordi uderummet er åbent og frit.

Teambuilding uden man opdager det....

At lave en spændende middag sammen omkring et bål, ude i naturen, er teambuilding i en anden ramme end vi kender det. Alle har et forhold til mad, og alle kan byde ind i fællesskabet, men bålet er den forstyrrelse der sætter det hele i en ny ramme. Vi arbejder i grupper med det fælles måltid som mål, samtidig med vi kommer hinanden nær.

I mine teambuilding arrangementer arbejder vi sammen om at skabe en lækker middag. Her lægger vi konkurrencer og målbarhed til side for en dag, og arbejder sammen om opgaven. Det giver plads til at alle kan deltage og bidrage med deres særlige evner og erfaring til fællesskabet.

Jeg har mange års erfaring med kreativ kogekunst over bål, og formidler det frit og naturligt i udekøkkenet. Stor viden om mad og mennesker, gør at mine teambuilding arrangementer ikke bare er mad!

Fra start til slut handler dagen om at være sammen på en ny og uformel måde, hvor fællesskabet og det vi kan, når vi arbejder sammen, er centrum for dagen.

I en tid hvor vi bruger mere tid på digital interaktion og kommunikation, kan det være godt at stoppe op og være analog, bare for en dag.

Opmærksomhed er det vigtigste i livet. Og hermed mener jeg opmærksomhed på nuet, ikke på planer og aftaler og lignende, men opmærksomhed på det, som er. Det er nu, det foregår.

En dag i udekøkkenet med mig, starter med en kort introduktion til dagens emne. Det er lokationen, dagen og jer som mennesker, der er udgangspunktet for dagens tema.

Temaet kan være bålet, og hvordan vi styrer varmen, det kan være de vilde urter i maden, eller vildtet der er specielt for dagens menu.

Jeg giver en brief over køkkenet, så I er trygge i rammen, og I bliver derefter sat i gang i grupper. Det er uformelt og hyggeligt. Det handler om nærvær, ikke form.

’Hvordan forløber en dag, så typisk’

I arbejder efter mine opskrifter, og alle kommer til at arbejde med ilden som en del af deres ret til den fælles middag. Undervejs råder og vejleder jeg. Det er jer der arbejder, mens jeg bidrager med min erfaring, og jeg sikre at alle kommer i mål.

Vi slutter med den store fællesmiddag. Typisk med forret, hovedret og dessert. Det er middag i det fri, ingen hvide duge eller servietringe, men petroleumslamper og cafeglas. Det må gerne være upoleret og råt. Det er maden, den gode smag og oplevelsen af middag sammen, vi vil have.

Jeg har simpelthen kun hørt gode ting fra medarbejderne. Det var en kæmpe succes!
..tror bestemt ikke det bliver sidste gang vi bruger dig.
— Julie Kobbernagel, Dampskibsselskabet Norden

Alle har deres sweetspot. Jeg har også mine, hvor jeg laver arrangementer. Det er dog min erfaring at I som regel selv har et billede af, hvor arrangementet skal foregå. Derfor kommer jeg gerne til jer. Jeg kører i hele landet, og tager også gerne turen til Sverige.

Med bålkøkkenet er der stor fleksibilitet, blot man må tænde bål. Jeg bruger ikke strøm og har som regel vand med selv. Derfor kan I få det I ønsker, lige der hvor I tænker det. På jeres sweetspot.

’De fleste har et sweetspot’

Med Naturkokken kan I forvente en dag i naturen, der tager udgangspunkt i jeres ønsker og behov, og i en ramme som passer til jer.

Menuen aftaler vi i fællesskab, men den tager afsæt i det nordiske køkken, hvor grøntsager, kød, urter og gode råvarer dominerer og giver smagfulde oplevelser.

Jeg kommer i god tid og sætter bålkøkkenet op, og bliver til alle er glade og mætte. Der er ikke brug for strøm, vand eller køl, vi arbejder på naturens præmisser med bålet som omdrejningspunkt.

Jeg kan medbringe alt nødvendigt til dagen. Udover udstyr, råvarer og opskrifter har jeg mulighed for at tage borde, bænke og brænde med. Kort sagt kan jeg tage mig af alt det praktiske, så I kan slappe af og nyde dagen.

Teambuilding er mit hovedvirke, men jeg har igennem tiden lavet mange arrangementer der bygger på min erfaring med bål, mad og natur.

Tøv derfor ikke med at tage fat i mig, hvis du har brug for mad til et event hvor bålrammen passer ind eller hvor I kan bruge min evne til formidling af min viden om bål, mad og vilde urter.

Mulighederne er mange og jeg har igennem tiden både lavet TV, opskrifter og kurser med forskelligt indhold.

Der er stor bredde i hvad jeg tilbyder, og jeg har erfaring i at lave eller indgå i forskellige events. Både i formidling og værtskab er jeg stærk.

Samlende for det hele, gælder det, at det er altid ude, altid ild, når jeg løser en opgave.

Altid ude, altid ild.

Hvis du har en ide eller er nysgerrig på hvordan din dag kan blive, så ring og få en uforpligtende snak

Tlf: 22448583