OutDoor Cooking – Gruppearrangement

OutDoor Cooking

Med Naturkokkens OutDoorCooking koncept får du en oplevelse, der henvender sig til firmaer eller selskaber der vil have en fælles oplevelse, der både styrker fællesskabet og er lærerigt.
I feltet mellem de vilde urter, det nordiske køkken og den gode smagsoplevelse, arbejder vi kreativt med maden over den levende ild.

I fællesskab, hakker og snitter vi, hvorefter vi i grupper tilbereder de enkelte retter til en fælles buffet over åben ild. Menuen vil tage udgangspunkt i årstidens vilde urter, og danske grøntsager. Der steges, grilles, bages, koges og ryges på forskellige måder, og med forskelligt udstyr.

Arrangementerne kan tilpasses den enkelte kundes ønske, både i forhold til menu og indhold.

Herunder er eksempler på arrangementer.

  • Kort fælles intro, til de forskellige teknikker vi skal bruge, herefter opdeling i grupper, der ud fra opskrifter laver de forskellige retter. Der laves hovedret, forret og dessert, og afsluttes med fælles spisning.
    Arrangementet tager ca. 5 timer.
  • Fælles gennemgang af bålteknikker. Der demonstreres hvorledes man ved teori og erfaring, kan styre ilden. Kaffe og kage. Derefter en gennemgang og demonstration af teknikkerne der skal bruges til dagens mad. Herefter opdeling i grupper, der ud fra opskrifter laver de forskellige retter. Der laves hovedret, forret og dessert, og afsluttes med fælles spisning.
    Arrangementet tager ca. 7 timer.
  • Fælles gennemgang af bålteknikker. Der demonstreres hvorledes man ved teori og erfaring, kan styre ilden. Der bages pandekager og ristes kaffe. Derefter en gennemgang og demonstration af teknikkerne der skal bruges til dagens mad. Opdeling i grupper, der ud fra opskrifter laver de forskellige retter. Der laves hovedret, forret og dessert, samt en suppe til natmad. Jeg kan også stå for levering af Lavvu til overnatning og råvare til morgenmad.

Arrangementer afholdes i hele landet, og tilpasses den enkelte. Jeg er altid behjælpelig, med at finde et egnet sted, og/eller komme med forslag til et arrangement der passer netop til jer.

Da arrangementerne er individuelt tilpasset, varierer priserne, så kontakt mig for et tilbud.

 

Nordisk Kheer

Det er absolut en af mine foretrukne opskrifter på en sød ting at afslutte måltidet med. Kheer stammer oprindeligt fra det indiske køkken, hvor kombinationen af en rest ris, mælk og krydderier bliver til en lækker afslutning på måltidet.

Her har jeg brugt byggryn, for at blive i det nordiske, men man kan tænke sig forskellige andre korn, der kan koge ud og tykne.

1 kop kogte byggryn
1 fint revet gulerod
1½ kop vand
3 spsk sukker
Et nip salt
En håndfyld fint hakkede hybenskaller

¼ tsp stødt kanel
3 knuste kardemomme kapsler
1 kop piskefløde

1 ½ skefuld afskallede hasselnødder.
1 spsk tørret kirsebær
1 spsk tørrede tranebær
1 spsk græskarkerner
1 spsk smør

Bland de kogte byggryn, med gulerod, vand, sukker, salt og de finthakkede hybenskaller i en tykbundet gryde. Kog det ved lav varme i en 5-10 minutter. Rør i det undervejs.
Tilsæt kardemomme og kanel og kog videre i 15-20 minutter til det tykner.
Når blandingen tykner, tilsæt fløden, og bring det langsomt i kog, til det har en passende konsistens. Tag det af varmen, og sæt det til siden.

På en pande smeltes smøren, ved middel varme. Tranebær, kirsebær, græskarkerner og nødder, ristes i smøren, så smagen trækker frem og sukkeren i bærrene karamelliserer en smule.

Kheer kan serveres koldt eller varmt. Hæld det i små skåle, og top det med blandingen af nødder og bær.

Grundidéen er at koge en sød grød med fløde og krydderier, og så toppe den .. Altså sødt med sødt på.
Fløden kan erstattes med kokosmælk, og på tur bruger jeg gerne kokosmælk i pulverform og en rest ris eller korn fra et måltid. Således en perfekt ”vildmarksdessert”, der kan ligge i rygsækken ..

Foto:Bibow